Statistikproduktionen

Udgivelsernes fordeling på forskellige statistikområder fremgår af oversigten nedenfor. En mere detaljeret oversigt over Grønlands Statistiks udgivelsesvirksomhed i 2016 og foregående år findes på Grønlands Statistiks hjemmeside.

 

Den kraftige stigning i antal udgivelser afspejler til bl.a. at en række statistikker er omlagt til at udkomme hver måned eller hvert kvartal i stedet for årligt. I 2016 udkom der således månedlige udgivelser indenfor turisme, arbejdsmarked og fiskeri.

 

Oversigt 1. Antal faktiske udgivelser 2011-2016 og planlagte udgivelser 2017 efter statistikområde

 

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Årbøger ……………

2

2

2

2

2

2

2

Økonomisk statistik …

17

21

18

23

29

41

42

Personstatistik ……

6

9

8

8

11

16

16

Arbejdsmarkedsstatistik

12

19

23

23

30

41

42

I alt …………………………

37

51

51

56

72

100

102

*Tallene kan forskelligt fra Oversigt 4 pga. udgåede samt nye publikationer

 

Nedenfor listes kort de væsentligste ændringer i udgivelserne i 2016 i forhold til tidligere år.

 

Nationalregnskab

I 2016 blev metoden for deflatering af nationalregnskabet omlagt således at realvæksten nu bliver beregnet med kædeindeks.

 

Sammenligning af forbrugerpriser

Med konsulentbistand fra Danmarks Statistik blev der i 2016 udgivet en sammenligning af niveauet for forbrugerpriser mellem Danmark og Grønland.

Udgivelsen var en opdatering af en tilsvarende rapport fra 2014.

 

Turisme

Fra 2016 begyndte flypassagerstatistikken at blive opdateret i statistikbanken hver måned.

 

Arbejdssøgende

Statistikken over arbejdssøgende blev i 2016 udvidet, således at statistikbanken nu indeholder en oversigt over kommunernes opdeling af de arbejdssøgende på matchgrupper.

 

Kommunernes regnskaber

Grønlands Statistik offentligjorde i 2015 nøgletal for de kommunale regnskaber for perioden 2009-2014. I 2016 blev statistikken udvidet således at der nu også offentliggøres tal for landskassens regnskab i statistikbanken, hvor det er muligt at kombinere oplysninger om hovedkonto (eksempelvis 34.11.03 Dronning Ingrids Hospital) med oplysninger om artskonti (eksempelvis 11xx løn).

 

Kriminalstatistik

Med udgangspunkt i et udtræk fra politiets sagsbehandlingssystem blev kriminalstatistikken i 2016 genoptaget med oplysninger om anmeldelser, sigtelser og afgørelser tilbage til 2008.

 

Uddannelsesstatistik

I 2016 blev uddannelsesstatistikken udvidet med oplysninger på institutionsniveau for uddannelsesforløb i Grønland. Desuden blev en ny statistik om efterskoleophold introduceret og der blev udgivet en særlig statistik med fokus på unge mellem 16-25 år, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse

 

Befolkningsstatistk

Befolkningsstatistikken blev i 2016 udvidet med en familieopgørelse. Opgørelsen supplerer de eksisterende statistiske opgørelser på befolkningsområdet om henholdsvis personer og husstande. Opgørelsen kan have særskilt interesse, men er i øvrigt også relevant i forbindelse med analyser af eksempelvis indkomstforhold og sociale ydelser .